Om Fogedgården

Stedet er oplagt til fordybelse og de nære oplevelser sammen eller alene. Der er mange spændende udflugtsmuligheder i nærområdet.

Vores rummelige og stemningsfyldte værelser, byder op til samtale og fordybelse. Her kan du læse en bog, eller måske blive under dynen og nyde at se “den blå time” – eller på hinanden.

Gå du en tur på plænen rundt i den store have, med levn fra en svunden tid, møder du spændende løvfældende og stedsegrønne vækster, dejlige søer og mange små finurlige gemmesteder.

Endvidere har vi i haven tennisbane, som man kan benytte hvis man selv river efter kampen.  Og der er også mulighed for at spille krolf, (ja krolf) men man skal selv rydde væk efter spillet. Krolf er faktisk et spil som alle kan deltage i.